COWI forsynings- og miljøret

En blog om forsynings- og miljøret i praksis

februar 19, 2018
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Afgrænsningsudtalelse ved miljøvurdering af konkrete projekter

SEB6430.jpg

Med ikrafttrædelsen af miljøvurderingsloven i maj 2017 stilles der nu krav om, at myndigheden skal udtale sig om afgrænsningen af miljøvurderingen forud for bygherres udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport (tidligere VVM-redegørelse). Afgrænsningen har til formål at hjælpe bygherren til at fokusere miljøkonsekvensrapportens indhold på de forventede væsentlige indvirkninger på miljøet.

Miljøvurderingslovens § 23 pålægger myndigheden at afgive en afgrænsningsudtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, som bygherre skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten. Der stilles i miljøvurderingsloven ingen nærmere krav til indholdet eller strukturen i myndighedens afgrænsningsudtalelse. Udtalelsen vil derfor i høj grad være determineret af de oplysninger, som bygherren selv leverer i forbindelse med ansøgningen, samt af de indkomne høringssvar i forbindelse med den forudgående afgrænsningshøring af berørte myndigheder og offentligheden (indkaldelse af idéer og forslag).

Det er vores vurdering, at myndighedens afgrænsningsudtalelse bør indeholde en stillingtagen til følgende:

  • De miljøfaktorer, der skal inddrages og vurderes i miljøkonsekvensrapporten. Her vil myndigheden konkret skulle tage stilling til, hvilke miljøfaktorer der:
    • på forhånd kan udelukkes at blive påvirket og derfor ikke skal behandles nærmere i rapporten,
    • på forhånd kan udelukkes at blive påvirket væsentligt og derfor heller ikke skal behandles nærmere i rapporten, og
    • vurderes at blive påvirket væsentligt eller hvor en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes og derfor skal behandles nærmere i rapporten.
  • For de miljøfaktorer, der skal inddrages i miljøvurderingen, skal myndigheden i udtalelsen tage stilling til:
    • Evalueringskriterier for hver miljøfaktor (hvordan vurderes påvirkningen af miljøfaktoren)
    • Indikatorer, der anvendes til at belyse indvirkningens karakter, omfang m.v. (hvilke indikatorer anvendes til at bedømme påvirkningen)
    • Krav til datagrundlag – eksisterende data og evt. nye data, samt metoder til dataindsamling (skal der indsamles data i felten, fra registre eller andre kilder)
  • Den geografisk afgrænsning af det omgivende miljø, som forventes påvirket.
  • Angive alternativer til det ansøgte projekt, som skal inddrages i miljøvurderingen
  • Omfanget af beskrivelse af og dokumentation for den eksisterende miljøtilstand samt en fremskrivning af denne (0-alternativet)

Afgrænsningsudtalelsen er grundlaget for miljøkonsekvensrapportens indhold, og bygherre er forpligtet til at lægge udtalelsen til grund ifm. udarbejdelse af rapporten, jf. § 20, stk. 3. Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at det nu er bygherrens ansvar, at den endelige miljøkonsekvensrapport samlet set lever op til minimumskravene i § 20.

I COWI bestræber vi os på at lave så målrettede miljøvurderinger som muligt. Afgrænsningen af et projekt tillægges derfor stor betydning i vores miljøvurderinger. I mange tilfælde vil bygherre tidligt i processen have det bedste kendskab til projektet og dets mulige miljøpåvirkninger. Det kan derfor være en god idé, at bygherre fremsender et afgrænsningsnotat til myndigheden, som kan indgå i myndighedens beslutning om afgrænsning. Afgrænsningsnotatet kan indeholde et forslag til afgrænsning, som bygherre selv forventer vil være relevant.

COWI har gode erfaringer med at udarbejde afgrænsningsnotater og har i de fleste miljøvurderinger udarbejdet udkast til afgrænsning. Udkastene har været grundlag for et smidigt forløb i forbindelse med både afgrænsningen og den efterfølgende miljøkonsekvensvurdering.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at afgrænsningsudtalelsen ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men derimod en procesledende udtalelse. Myndigheden er alene forpligtet til at sende sin afgrænsningsudtalelse til bygherre. Dog vil myndigheden være forpligtet til på forespørgsel fra øvrige parter at oplyse om udtalelsens indhold.

At der er tale om en procesledende udtalelse, betyder endvidere, at myndigheden efter at have afgivet udtalelsen fortsat har mulighed for at anmode bygherre om supplerende oplysninger, såfremt dette er nødvendigt for, at miljøkonsekvensrapporten kan opfylde lovens minimumskrav, jf. lovens bilag 7, og for træffe afgørelse om tilladelse.

Dette indebærer dog ikke, at myndigheden kan anmode om at få hvad som helst afspejlet i miljøkonsekvensrapporten. En anmodning om supplerende oplysninger skal være sagligt begrundet og proportional ift. det konkrete projekt.

 

Har du spørgsmål til afgrænsning ved miljøvurdering af konkrete projekter eller vil vide mere er du velkommen til at kontakte os:

Aske Thorn – asth@cowi.com / 56 40 83 81

Sophie Rex Hultquist – sorh@cowi.dk / 56 40 39 68

december 12, 2017
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Ny risikovurderingsmodel for jordforurening (GrundRisk) – får det betydning for oprensningskrav (påbud)?

Risikovurderingen af en konkret jordforurening er central og helt afgørende for, hvor stor en del af forureningen, der kan kræves renset op i forbindelse med et oprensningspåbud.

Anvendelsen af jordforureningslovens påbudsbestemmelser er styret af to centrale principper: Genopretningsprincippet og proportionalitetsprincippet.

På den ene side står genopretningsprincippet, der betyder, at forurenet jord skal genoprettes til den hidtidige tilstand inden forureningen indtraf. På den anden side står det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, der bl.a. tilsiger, at et oprensningskrav ikke kan medføre uforholdsmæssige omkostninger i forhold til den miljøgevinst, der opnås ved at afholde omkostningen til oprensning.

Ved to centrale domme har Højesteret således slået fast, at jordforureningslovens påbudsbestemmelser kan anvendes til at kræve oprensning til et niveau, så der “med en høj grad af sikkerhed” hverken “aktuelt eller potentielt” i fremtiden vil være risiko for miljøet eller menneskers sundhed ved efterladt restforurening.

Det følger af de to domme, at myndighederne kan bruge JAGG modelberegningens trin 1 til at foretage denne risikovurdering.

De to domme er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 2923 og 2014, side 790.

GrundRisk som ny risikovurderingsmodel til erstatning af JAGG – perspektiver

Miljøstyrelsen og DTU Miljø samarbejder i øjeblikket om at udvikle en ny risikovurderingsmodel for jordforurening.

GrundRisk, som det nye modelberegningsværktøj kommer til at hedde, vil bl.a. gøre det muligt at foretage mere præcise beregninger af den naturlige forureningsnedbrydning under grundvandstransport i flere retninger. Med GrundRisk vil det også blive muligt at beregne effekten af den nedbør, der siver ned og spredes i grundvandet på forureningsspredning.

At kunne udnytte GrundRisks potentiale vil stille krav til kvaliteten af den forureningsundersøgelse der udføres. Foreløbige test af modelberegningsværktøjet har vist at specielt karakteriseringen af forureningskilden har stor betydning for resultatet af risikovurderingen. Ved planlægning af forureningsundersøgelsen er der derfor vigtigt at gøre sig klart hvad der er den nødvendige og tilstrækkelige kvalitet, således at undersøgelsen tilvejebringer det rigtige datagrundlag men på den anden side ikke bliver for omfattende og dyr.

I et parallelt projekt udvikler Miljøstyrelsen også en konceptuel og matematisk kobling af vertikale stoftransportmodeller til Grundrisk, således at det også bliver muligt at modellere forureningens nedsivning gennem jorden til grundvandet.Når dette arbejde er afsluttet, vil der eksistere en samlet model for risikovurdering af en forurenet grund i forhold grundvand, som er mere nuanceret og præcis ned hvad der i dag er muligt med JAGG-modellen.

Når GrundRisk implementeres, vil det mere præcise modelberegningsværktøj forventeligt få stor betydning for hvordan jordforureningslovens påbudsbestemmelser anvendes, når oprensningspåbud udstedes og administreres. I forhold til det juridisk afgørende kriterium, som følger af Højesterets praksis, får implementeringen betydning for, hvordan vurderingen foretages af, om en konkret restforurening “med en høj grad af sikkerhed” hverken “aktuelt eller potentielt” kan udgøre en risiko.

I COWI arbejder vi jævnligt med afgrænsning og risikovurdering af jordforureninger. Vores arbejde omfatter bistand til myndigheder og virksomheder i forbindelse med oprensningspåbud, men også i forbindelse med jordforureninger i almindelighed.

Har du spørgsmål eller vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Mark Villingshøj Nielsen – mvnn@cowi.com / telefon 56 40 87 69

Tage Vikjær Bote – tvb@cowi.com / telefon 56 40 28 61

oktober 27, 2017
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Lovliggørende miljøvurdering – kan man det og hvordan? Svar på baggrund af nyere dom fra EU Domstolen

Det hænder, at en miljøvurdering (tidl. VVM-redegørelse) ikke har det i loven foreskrevne indhold eller helt mangler, inden tilladelse til at gennemføre et projekt udstedes. Dette kan ligeledes ske når en plan, som ellers er miljøvurderingspligtig, endeligt vedtages uden den nødvendige miljøvurdering.

Spørgsmålet er, hvad konsekvensen af den manglende eller mangelfulde miljøvurdering skal være?

Praksis fra EU Domstolen har hidtil været, at lovliggørelse, i form af en miljøvurderingsproces gennemført efter projektet er etableret, var en mulighed rent undtagelsesvist, og kun under særlige omstændigheder.

Den 26. juli i år traf EU Domstolen en ny dom om muligheden for at gennemføre en lovliggørelse af en mangelfuld/manglende miljøvurdering. Denne dom, i sagerne C-196/16 og C-197/16, kan findes her.

Sagen handlede om to godkendelser til at opføre og drive biogasanlæg i Italien. Begge godkendelser var, af forskellige årsager, blevet udstedt uden den nødvendige miljøvurdering.

Begge godkendelser blev indbragt for den regionale Italienske domstol, der forelagde sagen for EU Domstolen og spurgte, om det var foreneligt med EU-retten at iværksætte en screening og evt. miljøvurdering af anlæggene efter at disse var blevet opført.

I dommen fastslog EU Domstolen for det første, at en lovliggørelse altid er påkrævet – enten ved tilbagekaldelse af godkendelsen eller gennemførelse af lovliggørende miljøvurderingsproces. Herefter tog EU Domstolen stilling til vilkårene for hvordan en lovliggørende miljøvurdering kan gennemføres:

  • At lovliggørelse kun må ske undtagelsesvist (dommens præmis 38).
  • At lovliggørelse forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder (dommens præmis 39 og 40).
  • At der ved den lovliggørende miljøvurderingsproces både skal tages hensyn til fremtidige indvirkninger på miljøet, og til de indvirkninger, der har været til stede siden anlæggets opførelse (dommens præmis 41).

I Danmark har denne situation tidligere foreligget i forbindelse med godkendelsen af Biogens farmaceutiske produktionsvirksomhed i Hillerød i 2002. I forbindelse med denne sag, som i sin tid blev godkendt af Region Hovedstaden og senere tiltrådt af Naturklagenævnet, indgav en række borgere klager til EU Kommissionen. EU Kommissionen udtalte i sin behandling af sagen, at Danmark som medlemsland var forpligtet til at trække den ulovlige godkendelse til Biogens virksomhed tilbage. Dette blev tiltrådt af Miljøministeriet, som også offentliggjorde et såkaldt hyrdebrev, hvoraf de fremgik at virkningen af en mangelfuld belysning af de væsentlige påvirkninger af et projekt i miljøvurderingen er, at tilladelsen bliver ulovlig.

EU Domstolens dom i de to sager er interessant, fordi domstolen fastlægger kravene til hvornår lovliggørelse kan finde sted – i modsætning til krav om fjernelse af den ulovligt påbegyndte aktivitet – og endvidere fastlægger krav om, at den lovliggørende miljøvurdering af den ulovligt påbegyndte aktivitet skal belyse miljøpåvirkningerne som om aktiviteten ikke er påbegyndt eller opført.

I COWI arbejder vi dagligt med udarbejdelse af miljøvurderinger i forbindelse med både store og små anlægsprojekter.

Det sker ikke ofte, at der er behov for at gennemføre en lovliggørende miljøvurderingsproces, men det hænder. Det er i den forbindelse afgørende, at ovenstående tre betingelser for den lovliggørende proces overholdes – herunder, at det konkret begrundes hvorfor der i de enkelte tilfælde foreligger sådanne særlige omstændigheder, at den lovliggørende miljøvurderingsproces gennemføres.

I vores erfaring er en stor praktisk udfordring tilstrækkeligt præcist at vurdere og beskrive både de fremtidige og eksisterende indvirkninger på miljøet i en situation, hvor anlægget allerede er i drift. Et andet spørgsmål er hvordan 0-alternativet beskrives – hvilket vil være den situation, at anlægget lovliggøres fysisk, dvs. rives ned.

Har du spørgsmål eller vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Ulf Kjellerup – ukj@cowi.com / telefon 56 40 29 64

Mark Villingshøj Nielsen – mvnn@cowi.com / telefon 56 40 87 69

september 29, 2017
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Klimatilpasningsprojekter og medfinansiering

Der arbejdes på tværs af landet med klimatilpasning af by og land for at imødekomme fremtidens udfordringer med stigende regnmængder og mere ekstremt vejr.

En del af denne klimatilpasning finansieres efter medfinansieringsbekendtgørelsen – reglerne om spildevandsforsyningsselskabers projekter vedrørende tag- og overfladevand.

Grundtanken bag medfinansieringsreglerne er at skabe projekter, hvor vandhåndtering og areal- og byudvikling tænkes sammen, så der skabes bedre og mere robuste klimasikringsløsninger såvel som multifunktionelle rekreative områder mv.

Ved et medfinansieringsprojekt dækker forsyningsselskabet de projektomkostninger, der er nødvendige til håndtering af tag- og overfladevand og indregner omkostningerne i forsyningens takster opkrævet hos forbrugerne. Projektet udføres af enten en privat grundejer eller en kommune, der afholder øvrige udgifter til etablering af rekreative områder mv.

 

medfinansieringsbillede

Skitsen ovenfor er fra ét af de mange klimatilpasningsprojekter, vi i COWI arbejder på i øjeblikket; Klimasikring ved Håndboldhallen, Lyngbyvej 110 København Ø.

Klimasikring ved Håndboldhallen er et typisk medfinansieringsprojekt, hvor der etableres en sænket multibane, således at der opbygges et volumen der kan håndtere en 100 års regnhændelse.

Projekteringsmæssigt har det været udfordrende at få indpasset bassinet, som også skal fungerer rekreativt til bl.a. boldspil og ophold for bruger og andre besøgende i området, på et forholdsvis lille areal tæt på eksisterende bygninger og tekniske anlæg – hvilket har nødvendiggjort særlig hensyntagen ved dimensionering af støttemure m.m.

Betingelserne for medfinansiering

Et klimatilpasningsprojekt skal opfylde en række grundlæggende betingelser for at kunne medfinansieres. Projektet skal:

  • Håndtere regnvand og mere end daglig regn, dvs. regnhændelser der overstiger servicemålet i spildevandsplanen.
  • Afhjælpe regnbelastning af et område, der er udpeget til afhjælpning i kommunens risikokortlægning (klimatilpasningsplan).
  • Udføres i eller på vej, i vandløb eller i et rekreativt område.
  • Være billigere for forsyningsselskabet at gennemføre, end en traditionel løsning ved eksempelvis udbygning af kloakken.

 

Har du spørgsmål eller vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Mark Villingshøj Nielsen – mvnn@cowi.com / telefon 56 40 87 69

Bo Brøndum Pedersen – bobp@cowi.com / telefon 56 40 17 71

 

september 22, 2017
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Ny blog: COWI forsynings- og miljøret

Vi lancerer i dag COWIs nye blog om forsynings- og miljøret fra COWIs afdelinger for vand, natur og miljø.

Bloggen handler om forsynings-, miljø- og planret og ejendomsret med fokus på praktisk anvendelse ved infrastruktur-, areal- og ejendomsudviklingsprojekter.

På bloggen behandler vi en række af de aktuelle retlige emner, som vi arbejder med i forbindelse med de mange projekter, som COWI er involveret i.

Vi fokuserer på juraens praktiske anvendelse i kombination med de tekniske ydelser, som COWI rådgiver om og leverer, og vores indlæg skrives af COWIs jurister, ofte i samarbejde med kolleger i andre faggrupper.

Bloggen er for alle – både kolleger i COWI, samarbejdspartnere, kunder, studerende, politikere og alle andre, der har en interesse i forsynings- og miljøret i Danmark.

 

Vi vil i den kommende tid lægge indlæg ud på bloggen om bl.a.:

  • Medfinansiering af klimatilpasningsprojekter
  • Ændringer i miljøvurderingsprocessen som følge af den ny miljøvurderingslov
  • Lovliggørende miljøkonsekvensvurderinger

 

Vi ser frem til arbejdet med dette nye tiltag. Fortæl os gerne hvad I synes, og kom gerne med forslag til nye indlæg om interessante faglige emner.

 

Har du spørgsmål eller vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os. Bloggens redaktion varetages af:

Ulf Kjellerup, Seniorjuridisk rådgiver, ukj@cowi.com,

telefon 56 40 29 64

Mark Villingshøj Nielsen, Juridisk rådgiver, mvnn@cowi.com,

telefon 56 40 87 69, og

Sophie Rex Hultquist, Juridisk rådgiver, sorh@cowi.com,

telefon 56 40 39 68