COWI forsynings- og miljøret

En blog om forsynings- og miljøret i praksis

oktober 19, 2018
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Bilag 2, pkt. 13 a i miljøvurderingsloven

Miljøvurderingslovens afsnit III indeholder krav om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM), som er oplistet på bilag 1 og dermed er direkte miljøvurderingspligtige, samt af projekter oplistet på bilag 2, der i forbindelse med screening vurderes at kunne have væsentlige indvirkning på miljøet og dermed er miljøvurderingspligtige.

Projekter omfattet af bilag 2 er som udgangspunkt omfattet af kravet om miljøvurdering. Dog kan der ved en indledende vurdering – screening – træffes afgørelse om at undlade miljøvurdering, såfremt det på baggrund af de i lovens bilag 5 oplistede kriterier kan udelukkes, at projektet vil have en væsentlig indvirkning på miljøet.

Ændringer og udvidelser af projekter anført på bilag 1 og 2 er også omfattet af bilag 2 og dermed screeningpligtige, jf. lovens bilag 2, punkt 13 a. Hvorvidt en ændring eller en udvidelse kan henføres under bilag 2 punkt 13 a afhænger dog af, at en række betingelser er opfyldt.

Vi vil i dette indlæg se nærmere på disse betingelser samt undersøge, hvorvidt de anførte betingelser for at henføre en projektudvidelse eller -ændring under bilag 2, punkt 13 a kan have betydning for myndighedens efterfølgende screening.

Betingelser for anvendelse af bilag 2 punkt 13 a

Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13 a handler om aktiviteter, som er beskrevet som: “Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1)”.

For at kunne henføre en aktivitet under bilag 2, punkt 13 a gælder der en række betingelser. Disse betingelser falder i følgende trin:

  • Der skal være tale om en udvidelse eller en ændring af eksisterende projekt.
  • Det eksisterende projekt, som udvides eller ændres, skal være godkendt, udført eller være ved at blive udført.
  • Endelig skal udvidelsen/ændringen medføre væsentlig skadelig indvirkning på miljøet.

Den første betingelse er opfyldt, hvis det ansøgte er en ændring eller udvidelse af et eksisterende projekt, der er omfattet af bilag 1 eller bilag 2. Det afgørende er i den forbindelse, at ændringen/udvidelsen relaterer sig til et eksisterende bilag 1 eller bilag 2 projekt. Såfremt den nye aktivitet (ændringen eller udvidelsen) er omfattet af et andet punkt på bilag 1 eller bilag 2 end det eksisterende, er der således ikke tale om en aktivitet, der kan henføres under bilag 2, punkt 13 a. Et boligbyggeri (omfattet af bilag 2, punkt 10 b), der etableres på et gammelt havneanlæg (omfattet af bilag 2, punkt 10 f), er fx ikke en ændring eller udvidelse i henhold til bilag 2, punkt 13 a. I den situation vil der derimod være tale om et særskilt nyt projekt, som skal screenes efter den relevante projektkategori (i ovennævnte tilfælde henhører aktiviteten under bilag 2, punkt 10 b).

EU-domstolen har taget stilling til, hvad der forstås ved en ændring eller udvidelse af et eksisterende projekt i dommen C-227/01, Kommissionen mod Spanien. EU-domstolen udtalte i denne dom (præmis 49), at en fordobling af sporene på en jernbane ikke kan betragtes som en simpel udvidelse eller ændring af en eksisterende jernbane i bilag 2, punkt 13 a’s forstand. EU-domstolen har således i ovennævnte dom anlagt en meget snæver fortolkning af anvendelsesområdet for bilag 2, punkt 13 a.

Den anden betingelse omfatter tre mulige situationer, hvoraf én af de tre skal være opfyldt. For det første kan det eksisterende projekt være “godkendt”, hvilket indebærer et krav om, at det bestod lovligt, før VVM-reglerne trådte i kraft i medlemslandene den 14. marts 1999. For det andet kan det eksisterende projekt være “udført”, hvilket indebærer et krav om, at det tidligere har fået en VVM-tilladelse. Den tredje situation knytter sig til projekter, som “er ved at blive udført”, hvilket indebærer, at en miljøvurderingsproces er igangsat eller igangværende. Denne situation retter sig således mod igangværende miljøvurderingsprocesser, hvor der laves projektændringer undervejs, og inden der foreligger en VVM-tilladelse – dette gør sig typisk gældende for store komplekse anlægsprojekter.

Den sidste betingelse betyder, at bilag 2, punkt 13 a nærmest må karakteriseres som en undtagelsesbestemmelse til direktivets hovedregel om, at det er de væsentlige indvirkninger af projekt, der skal vurderes (og ikke kun de væsentligt skadelige indvirkninger). Det vil sige, at såfremt en ændring eller udvidelse forventes at medføre en positiv indvirkning, vil ændringen således slet ikke være omfattet af punkt 13 a eller miljøvurderingslovens regler og skal som følge heraf ikke ansøges efter miljøvurderingslovens § 18.

Bilag 2, punkt 13 a kan kun anvendes, hvis alle ovennævnte betingelser er opfyldt – ellers må aktiviteten henføres under de øvrige kategorier på bilag 1 eller bilag 2.

Overflødiggøres screening ved anvendelse af bilag 2, punkt 13 a?

Som nævnt finder projektkategorien på bilag 2, punkt 13 a kun anvendelse på ændringer eller udvidelser, som kan medføre væsentlig skadelig indvirkning på miljøet.

Det er efter miljøvurderingslovens § 17 miljøvurderingsmyndigheden, der har kompetence til at træffe screeningsafgørelse efter § 16, hvor det afgøres, om det konkrete projekt på baggrund af bygherres ansøgning kan forventes at medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Det er imidlertid bygherre selv (eller dennes rådgiver), der foretager en vurdering af, om ændrings- eller udvidelsesprojektet er omfattet af projektkategorien i bilag 2, punkt 13 a, og om der som følge heraf skal indsendes en ansøgning efter lovens § 18, stk. 1 eller ej.

Spørgsmålet er derfor, om formuleringen af bilag 2, punkt 13 a i realiteten gør myndighedens screening af ændrings- eller udvidelsesprojektet overflødig, idet der forud for screeningen allerede tages stilling til, hvorvidt der er tale om en væsentlig skadelig indvirkning på miljøet eller ej.

Argumentet er her, at bygherre allerede i vurderingen af, om punkt 13 a finder anvendelse, vurderer, om en eventuel indvirkning kan være væsentlig skadelig eller ej. I og med miljøvurderingspligten indtræder, medmindre det kan udelukkes, at ændringen eller udvidelsen vil have en væsentlig skadelig indvirkning på miljøet, synes screeningsbeslutningens indhold allerede udtømt, når der er taget stilling til, om projektet overhovedet er omfattet af bilagspunktet.

Der vil dog i praksis reelt set kunne opstå situationer, hvor myndigheden ikke er enig i bygherres vurdering af, at en ændring eller udvidelse vil medføre væsentlig skadelig indvirkning på miljøet og som følge heraf træffer screeningafgørelse om ikke-miljøvurderingspligt i modstrid med bygherres indledende vurdering.

Endvidere kan der opstå den situation, hvor bygherre vurderer, at en ændring eller udvidelse ikke er omfattet af bilag 2, punkt 13 a og dermed ikke indsender en ansøgning efter § 18, stk. 1, men hvor myndigheden derimod mener, at den pågældende ændring eller udvidelse vil medføre væsentlig skadelig indvirkning på miljøet og derfor skal screenes efter miljøvurderingslovens regler. I den situation kan myndigheden vejlede bygherre om at indsende en ansøgning, men myndigheden kan ikke tvinge bygherre til dette. I de tilfælde, hvor bygherre ikke indsender en ansøgning efter miljøvurderingsloven, og hvor myndigheden vurderer, at ændrings- eller udvidelsesprojektet er omfattet af reglerne, kan myndigheden dog blive tvunget til at give afslag på tilladelser efter anden lovgivning end miljøvurderingsloven.

Derudover vil bygherre i forbindelse med eventuel klagesag over etablering af den pågældende aktivitet, som vurderes at være omfattet af miljøvurderingsloven, bære ansvaret for etablering af udvidelsen eller ændringen uden forudgående screening og evt. miljøvurdering.

Dette skal du huske om bilag 2, punkt 13 a i miljøvurderingsloven:

  • Udvidelsen/ændringen skal altid relateres til et eksisterende anlæg/projekt anført på bilag 1 eller bilag 2 i miljøvurderingsloven
  • Det eksisterende projekt skal enten være:
    • lovligt etableret før VVM-reglerne trådte i kraft eller
    • det skal have en VVM-tilladelse eller
    • en VVM-proces for projektet skal være i gang.
  • Det er bygherres ansvar at tage stilling til, om en udvidelse/ændring kan medføre væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet eller ej.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os:

Sophie Rex Hultquist – sorh@cowi.dk /56 40 39 68

Ulf Kjellerup – ukj@cowi.dk / 56 40 29 64

juni 27, 2018
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Er forsyningsselskabernes planlægning omfattet af kravet om miljøvurdering?

Inden for en række forsyningssektorer, som bl.a. omfatter vandforsyning, spildevand, affald, varmeforsyning og el- og gasforsyning, udarbejdes der løbende planer for selskabernes varetagelse af opgaver med bl.a. udbygning, vedligeholdelse og renovering af nettet/opgavernes løsning. Planlægningen er en integreret del af selskabernes opgaveløsning og rummer ofte disponeringen af store anlægsarbejder over en længere tidshorisont. Men er et forsyningsselskab en myndighed i miljøvurderingslovens[1] forstand? Det korte svar herpå er – ja. I det følgende vil vi forsøge at give svar på spørgsmålet – er forsyningsselskabernes planlægning omfattet af miljøvurderingslovens afsnit II om miljøvurdering af egen planlægning?

Miljøvurderingsloven implementerer direktivet om miljøvurdering af planer og programmer[2] og VVM-direktivet om vurdering af offentlige og private projekters indvirkning på miljøet[3].

Når der udarbejdes planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der gennemføres en miljøvurdering. Dette gælder for planer og programmer inden for en række sektorer[4], når planerne fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, eller hvis planerne påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.

I forhold til de offentligt ejede forsyningsselskaber er det værd at hæfte sig ved sektorerne energi, affaldshåndtering, vandforvaltning og telekommunikation, indenfor hvilke forsyningsselskaberne varetager deres pålagte opgaver.

Hvilke planer er omfattet?

Der skal gennemføres miljøvurdering af planer, når de udarbejdes inden for blandt andet vandforvaltning, affaldshåndtering og energiforsyning, jf. miljøvurderingslovens § 8, stk. 1. Miljøvurderingsloven finder anvendelse på planer, som udarbejdes i henhold til administrative retsforskrifter eller beslutninger, jf. § 2, stk. 1, litra b, hvilket i den konkrete sammenhæng betyder, at der ikke stilles store krav til baggrunden for udarbejdelsen af en plan – det er tilstrækkeligt, at planen er udarbejdet som led i den pågældende organisations varetagelse af de opgaver, som er den pålagt. Det er heller ikke afgørende, at der i navnet på den planlægning, der udarbejdes, indgår ordet “plan”. Det afgørende er derimod, om det sæt af regler/prioriteringer, der er udarbejdet som led i gennemførelsen af organisationens opgaver, fastlægger rammer for selskabets fremtidige aktiviteter. Ifølge EU-domstolen omfatter begrebet “planer og programmer” også anordninger, der indeholder forskellige bestemmelser vedrørende opstillingen af en bestemt type anlæg, som skal overholdes i forbindelse med udstedelse af administrative godkendelser til opførelse og drift af sådanne anlæg.[5] Rene budgetmæssige rammer er dog undtaget fra kravet, derimod er investeringsplaner- og prioriteringer af investeringsbeslutninger omfattet af kravet.

Et eksempel på en planlægning, som vil være omfattet af miljøvurderingslovens planbegreb, er den “nye” form for spildevandsplanlægning, der blev indført med revisionen af vandsektorloven og miljøbeskyttelsesloven i 2016[6], er det udvidede ansvar for udmøntning af den kommunale spildevandsplanlægning, der pålagdes de kommunale spildevandsforsyninger. Lovændringen flyttede en betydelig del af ansvaret for den samlede spildevandsplanlægning fra kommunerne til forsyningsselskaberne. Det, at kompetencen er flyttet fra kommunen til forsyningsselskabet, undtager ikke den pågældende planlægning fra miljøvurderingskravet – afgørende er derimod, om planlægningen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser.

Et andet eksempel kan være vandforsyningsselskabers planlægning for at fjerne kalk i drikkevandet. Dette gøres ved at opstille blødgøringsanlæg på vandværkerne i forsyningsområdet. Udrulningen af denne planlægning indebærer bl.a. en fremtidig prioritering af ressourcer hos forsyningsselskabet, hvorfor den vil kunne medføre rammer for fremtidige projekter.

I forhold til begrebet “fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser” bliver det tillagt betydning, om planen eller programmet fastlægger grundlag for den fremtidige anvendelse på en sådan måde, at ansøgninger om anlægstilladelser enten ville kunne tillades eller afvises med henvisning til planen.  Grundlaget der fastlægges i planen, som er omfattet af kravet om miljøvurdering, skal ikke nødvendigvis være det fuldstændige grundlag for anlægstilladelse, men kan godt være en del af rammerne for anlægstilladelsen. EU-Domstolen har fastslået, at begrebet “planer og programmer” vedrører enhver retsakt, der fastlægger en betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksættelse af et eller flere projekter, der kan have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Det vi sige, at en plan kan enten fastlægge krav til fremtidige anlægstilladelser i form af f.eks.:

  • udpege et areal/område som reserveret til bestemte formål og/eller
  • fastlægge de(n) procedure(r), der skal anvendes for at opnå anlægstilladelse til aktiviteterne

Begrebet “betydningsfulde helhed af kriterier og fremgangsmåder” skal ifølge EU-Domstolen forstås kvalitativt, og ikke kvantitativt, for at undgå omgåelse af direktivets forpligtelser[7]. Det er med andre ord mere indholdet i den pågældende plan (dens effektive funktion som rammesættende) snarere end det er omfanget af rammer, der er afgørende for om en plan er indenfor direktivets anvendelsesområde.

Domstolen har ligeledes udtalt, at de rammer, som en plan kan fastlægge for fremtidige anlægstilladelser, ikke nødvendigvis skal være de endelige rammer for anlægstilladelser. Rammer i direktivets forstand kan også være en delmængde af de samlede rammer, som fastlægges af flere forskellige planer og/eller beslutninger.

Et forsyningsselskabs planlægning om at etablere blødgøringsanlæg i selskabets vandforsyningsanlæg er derfor en plan i direktivets forstand. En sådan plan har betydning for de rammer, hvorunder den fremtidige anlægstilladelse skal meddeles, eksempelvis ved at udgøre grundlaget for finansiering og prioritering af anlægsprojekternes gennemførelse.

Selvom planlægning af spildevandforsyning nu i højere grad er overlagt til forsyningsvirksomheden selv, må både overordnede planer og udrulningsstrategier derfor anses for at være at være omfattet af miljøvurderingskravet, da disse ud fra ovenstående kriterier kan få betydning for de fremtidige rammer, hvorunder der skal søges tilladelser til nye anlægsarbejder.

Hvad er vigtigt at huske:

  • at forsyningsselskabers planlægning er omfattet af miljøvurderingslovens regler og
  • at en beslutning/plan er omfattet af miljøvurderingslovens regler, også selvom den kun fastlægger en del af rammerne for fremtidige anlægsprojekter

 

Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os:

Sophie Rex Hultquist – sorh@cowi.dk /56 40 39 68

Ulf Kjellerup – ukj@cowi.dk / 56 40 29 64

 

[1] Lovbekendtgørelse 448 om vurdering af planer, programmer og konkrete projekters indvirkninger på miljøet af 17. maj 2017

[2] Direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet

[3] Direktiv 2011/92 som ændret ved direktiv 2014/52 om vurdering af offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

[4] Sektorerne er ifølge miljøvurderingslovens § 8 følgende: landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse.

[5] EU-domstolen i sag C-290/15, Patrice D’Oultremont m.fl. mod Région wallonne.

[6] Lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love.

[7] EU-domstolen i sagerne C-290/15, Patrice D’Oultremont m.fl. mod Région wallonne, præmis 49; C-671/16, Inter-Environnement Bruxelles ASBL m.fl. mod Région de Bruxelles-Capitale, præmis 53-55; og C-160/17, Raoul Thybaut m.fl. mod Région wallone, præmis 54-55.

april 4, 2018
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Kan man stille vilkår i en screeningsafgørelse?

Alle projekter, som er oplistet på miljøvurderingslovens[1] bilag 2, skal screenes, medmindre ansøger anmoder om gennemførelse af miljøkonsekvensvurdering efter lovens § 18, stk. 2. Myndigheden skal træffe afgørelse om screening på grundlag af ansøgers/bygherres ansøgning, jf. bilag 1 til VVM-bekendtgørelsen[2]. Myndighedens afgørelse skal inddrage projektets størrelse, placering og de særlige kendetegn ved miljøpåvirkningerne.

Myndighedens vurdering skal tage udgangspunkt i det brede miljøbegreb. Såfremt et projekt ifm. screeningen kan udelukkes at ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, vil projektet ikke være omfattet af krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport (tidligere VVM-redegørelse).

En screeningsafgørelse er en afgørelse om, hvorvidt miljøvurderingslovens regler finder anvendelse på et ansøgt projekt. En afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt kan derfor ikke indeholde vilkår, da den ikke udgør en tilladelse. Derimod kan en screeningafgørelse om ikke-miljøvurderingspligt godt indeholde en kort redegørelse for ansøgers projektforudsætninger, som sigter på at forhindre eller imødegå eventuelle væsentlige miljøpåvirkninger, jf. miljøvurderingslovens § 19, stk. 2[3].

I den forbindelse er det væsentligt at skelne mellem afværgehierarkiets fire grundlæggende former: forhindre, imødegå, reducere og kompensere. I screeningsammenhængen kan de sidste to former (reducere og kompensere) ikke indgå, da en anvendelse heraf i en screeningssammenhæng er ensbetydende med, at det ansøgte projekt skal miljøvurderes. Det vil sige, at myndigheden ikke kan omgå kravet om miljøvurderingspligt ved at fastsætte vilkår i screeningsafgørelsen om, at bygherre skal gennemføre foranstaltninger, der begrænser eller kompenserer for miljøpåvirkninger fra projektet.

Derimod kan myndigheden, som omtalt ovenfor, i screeningafgørelsen om ikke-miljøvurderingspligt indarbejde de projektforudsætninger som bygherre selv har angivet i sin ansøgning. Projektforudsætninger udgør ikke vilkår, men de er derimod det grundlag, som myndigheden kan og bør lægge til grund for sin afgørelse.

Det er væsentligt, at myndigheden redegør for ansøgers forudsætninger i screeningafgørelsen om ikke-miljøvurderingspligt, i og med afgørelsen hviler på disse forudsætninger. Skulle det ske, at ansøger ikke lever op til egne projektforudsætninger, vil det forhold, at forudsætningerne nu er nedskrevet i afgørelsen betyde, at myndigheden vil kunne genåbne screeningafgørelsen og tage den op til fornyet afgørelse.

Supplerende undersøgelser

Myndigheden skal træffe screeningafgørelse på baggrund af de oplysninger, som bygherre efter miljøvurderingslovens § 19 skal indsende, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Myndigheden kan ikke stille krav om supplerende undersøgelser/redegørelser fra ansøger med henblik på at afklare projektets miljøpåvirkninger forud screeningafgørelsen. Supplerende undersøgelser kan fx være naturundersøgelser, støjredegørelser, trafikberegninger, skyggemålinger, visualiseringer og lignende. Såfremt myndigheden finder det nødvendigt at anmode om supplerende undersøgelser, er dette i sig selv en indikation for, at myndigheden bør kræve disse forhold undersøgt i en miljøkonsekvensvurdering. Krav om supplerende undersøgelser ifm. screening af et projekt vil således foregribe miljøkonsekvensvurderingen.

Det står dog bygherre frit for inden fremsendelse af sin ansøgning at undersøge projektets eventuelle miljøpåvirkninger og vedlægge disse undersøgelser i sin ansøgning. Bygherre kan ligeledes til enhver tid trække sin ansøgning tilbage og supplere med flere oplysninger og tilpasse sit projekt.

Har du spørgsmål til screeningsafgørelens indhold eller vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os:

Aske Thorn – asth@cowi.dk / 56 40 83 81

Sophie Rex Hultquist – sorh@cowi.dk /56 40 39 68

Ulf Kjellerup – ukj@cowi.dk / 56 40 29 64


[1] Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

[2] Bekendtgørelse nr. 1470 om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter af 12. december 2017

[3] Miljøvurderingslovens § 19, stk. 2, afspejler VVM-direktivets § 4, stk. 4, 4. pkt.

februar 19, 2018
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Afgrænsningsudtalelse ved miljøvurdering af konkrete projekter

SEB6430.jpg

Med ikrafttrædelsen af miljøvurderingsloven i maj 2017 stilles der nu krav om, at myndigheden skal udtale sig om afgrænsningen af miljøvurderingen forud for bygherres udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport (tidligere VVM-redegørelse). Afgrænsningen har til formål at hjælpe bygherren til at fokusere miljøkonsekvensrapportens indhold på de forventede væsentlige indvirkninger på miljøet.

Miljøvurderingslovens § 23 pålægger myndigheden at afgive en afgrænsningsudtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, som bygherre skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten. Der stilles i miljøvurderingsloven ingen nærmere krav til indholdet eller strukturen i myndighedens afgrænsningsudtalelse. Udtalelsen vil derfor i høj grad være determineret af de oplysninger, som bygherren selv leverer i forbindelse med ansøgningen, samt af de indkomne høringssvar i forbindelse med den forudgående afgrænsningshøring af berørte myndigheder og offentligheden (indkaldelse af idéer og forslag).

Det er vores vurdering, at myndighedens afgrænsningsudtalelse bør indeholde en stillingtagen til følgende:

  • De miljøfaktorer, der skal inddrages og vurderes i miljøkonsekvensrapporten. Her vil myndigheden konkret skulle tage stilling til, hvilke miljøfaktorer der:
    • på forhånd kan udelukkes at blive påvirket og derfor ikke skal behandles nærmere i rapporten,
    • på forhånd kan udelukkes at blive påvirket væsentligt og derfor heller ikke skal behandles nærmere i rapporten, og
    • vurderes at blive påvirket væsentligt eller hvor en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes og derfor skal behandles nærmere i rapporten.
  • For de miljøfaktorer, der skal inddrages i miljøvurderingen, skal myndigheden i udtalelsen tage stilling til:
    • Evalueringskriterier for hver miljøfaktor (hvordan vurderes påvirkningen af miljøfaktoren)
    • Indikatorer, der anvendes til at belyse indvirkningens karakter, omfang m.v. (hvilke indikatorer anvendes til at bedømme påvirkningen)
    • Krav til datagrundlag – eksisterende data og evt. nye data, samt metoder til dataindsamling (skal der indsamles data i felten, fra registre eller andre kilder)
  • Den geografisk afgrænsning af det omgivende miljø, som forventes påvirket.
  • Angive alternativer til det ansøgte projekt, som skal inddrages i miljøvurderingen
  • Omfanget af beskrivelse af og dokumentation for den eksisterende miljøtilstand samt en fremskrivning af denne (0-alternativet)

Afgrænsningsudtalelsen er grundlaget for miljøkonsekvensrapportens indhold, og bygherre er forpligtet til at lægge udtalelsen til grund ifm. udarbejdelse af rapporten, jf. § 20, stk. 3. Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at det nu er bygherrens ansvar, at den endelige miljøkonsekvensrapport samlet set lever op til minimumskravene i § 20.

I COWI bestræber vi os på at lave så målrettede miljøvurderinger som muligt. Afgrænsningen af et projekt tillægges derfor stor betydning i vores miljøvurderinger. I mange tilfælde vil bygherre tidligt i processen have det bedste kendskab til projektet og dets mulige miljøpåvirkninger. Det kan derfor være en god idé, at bygherre fremsender et afgrænsningsnotat til myndigheden, som kan indgå i myndighedens beslutning om afgrænsning. Afgrænsningsnotatet kan indeholde et forslag til afgrænsning, som bygherre selv forventer vil være relevant.

COWI har gode erfaringer med at udarbejde afgrænsningsnotater og har i de fleste miljøvurderinger udarbejdet udkast til afgrænsning. Udkastene har været grundlag for et smidigt forløb i forbindelse med både afgrænsningen og den efterfølgende miljøkonsekvensvurdering.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at afgrænsningsudtalelsen ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men derimod en procesledende udtalelse. Myndigheden er alene forpligtet til at sende sin afgrænsningsudtalelse til bygherre. Dog vil myndigheden være forpligtet til på forespørgsel fra øvrige parter at oplyse om udtalelsens indhold.

At der er tale om en procesledende udtalelse, betyder endvidere, at myndigheden efter at have afgivet udtalelsen fortsat har mulighed for at anmode bygherre om supplerende oplysninger, såfremt dette er nødvendigt for, at miljøkonsekvensrapporten kan opfylde lovens minimumskrav, jf. lovens bilag 7, og for træffe afgørelse om tilladelse.

Dette indebærer dog ikke, at myndigheden kan anmode om at få hvad som helst afspejlet i miljøkonsekvensrapporten. En anmodning om supplerende oplysninger skal være sagligt begrundet og proportional ift. det konkrete projekt.

 

Har du spørgsmål til afgrænsning ved miljøvurdering af konkrete projekter eller vil vide mere er du velkommen til at kontakte os:

Aske Thorn – asth@cowi.com / 56 40 83 81

Sophie Rex Hultquist – sorh@cowi.dk / 56 40 39 68

december 12, 2017
by cowiforsyningogmiljoe
0 comments

Ny risikovurderingsmodel for jordforurening (GrundRisk) – får det betydning for oprensningskrav (påbud)?

Risikovurderingen af en konkret jordforurening er central og helt afgørende for, hvor stor en del af forureningen, der kan kræves renset op i forbindelse med et oprensningspåbud.

Anvendelsen af jordforureningslovens påbudsbestemmelser er styret af to centrale principper: Genopretningsprincippet og proportionalitetsprincippet.

På den ene side står genopretningsprincippet, der betyder, at forurenet jord skal genoprettes til den hidtidige tilstand inden forureningen indtraf. På den anden side står det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, der bl.a. tilsiger, at et oprensningskrav ikke kan medføre uforholdsmæssige omkostninger i forhold til den miljøgevinst, der opnås ved at afholde omkostningen til oprensning.

Ved to centrale domme har Højesteret således slået fast, at jordforureningslovens påbudsbestemmelser kan anvendes til at kræve oprensning til et niveau, så der “med en høj grad af sikkerhed” hverken “aktuelt eller potentielt” i fremtiden vil være risiko for miljøet eller menneskers sundhed ved efterladt restforurening.

Det følger af de to domme, at myndighederne kan bruge JAGG modelberegningens trin 1 til at foretage denne risikovurdering.

De to domme er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 2923 og 2014, side 790.

GrundRisk som ny risikovurderingsmodel til erstatning af JAGG – perspektiver

Miljøstyrelsen og DTU Miljø samarbejder i øjeblikket om at udvikle en ny risikovurderingsmodel for jordforurening.

GrundRisk, som det nye modelberegningsværktøj kommer til at hedde, vil bl.a. gøre det muligt at foretage mere præcise beregninger af den naturlige forureningsnedbrydning under grundvandstransport i flere retninger. Med GrundRisk vil det også blive muligt at beregne effekten af den nedbør, der siver ned og spredes i grundvandet på forureningsspredning.

At kunne udnytte GrundRisks potentiale vil stille krav til kvaliteten af den forureningsundersøgelse der udføres. Foreløbige test af modelberegningsværktøjet har vist at specielt karakteriseringen af forureningskilden har stor betydning for resultatet af risikovurderingen. Ved planlægning af forureningsundersøgelsen er der derfor vigtigt at gøre sig klart hvad der er den nødvendige og tilstrækkelige kvalitet, således at undersøgelsen tilvejebringer det rigtige datagrundlag men på den anden side ikke bliver for omfattende og dyr.

I et parallelt projekt udvikler Miljøstyrelsen også en konceptuel og matematisk kobling af vertikale stoftransportmodeller til Grundrisk, således at det også bliver muligt at modellere forureningens nedsivning gennem jorden til grundvandet.Når dette arbejde er afsluttet, vil der eksistere en samlet model for risikovurdering af en forurenet grund i forhold grundvand, som er mere nuanceret og præcis ned hvad der i dag er muligt med JAGG-modellen.

Når GrundRisk implementeres, vil det mere præcise modelberegningsværktøj forventeligt få stor betydning for hvordan jordforureningslovens påbudsbestemmelser anvendes, når oprensningspåbud udstedes og administreres. I forhold til det juridisk afgørende kriterium, som følger af Højesterets praksis, får implementeringen betydning for, hvordan vurderingen foretages af, om en konkret restforurening “med en høj grad af sikkerhed” hverken “aktuelt eller potentielt” kan udgøre en risiko.

I COWI arbejder vi jævnligt med afgrænsning og risikovurdering af jordforureninger. Vores arbejde omfatter bistand til myndigheder og virksomheder i forbindelse med oprensningspåbud, men også i forbindelse med jordforureninger i almindelighed.

Har du spørgsmål eller vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Mark Villingshøj Nielsen – mvnn@cowi.com / telefon 56 40 87 69

Tage Vikjær Bote – tvb@cowi.com / telefon 56 40 28 61