COWI forsynings- og miljøret

En blog om forsynings- og miljøret i praksis

Myndighedens vejledningspligt i miljøvurderingsprocessen

| 0 comments

Miljøvurderingsmyndigheden har flere roller i forhold til miljøvurderingsprocessen. Myndigheden er både myndighed og skal samtidig også vejlede ansøger om, hvordan ansøger bedst kommer igennem med ansøgningsprocessen i overensstemmelse med lovens krav.

Når en myndighed skal træffe en forvaltningsretlig afgørelse, gælder det forvaltningsretlige princip officialprincippet. Officialprincippet betyder, at en myndighed er forpligtet til at tilvejebringe de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for at træffe en afgørelse.

Når en myndighed modtager en ansøgning, har myndigheden derfor pligt til at vejlede ansøger om, hvilke oplysninger myndigheden mangler for at kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Spørgsmålet er, hvor langt myndighederne kan gå for at oplyse en sag i forvaltningslovens forstand, når dette også skal vurderes i henhold til miljøvurderingslovens[1] krav til at træffe en screeningafgørelse. Dette vil i høj grad afhænge af den konkrete sag.

Dette blogindlæg belyser omfanget og begrænsningerne af myndighedens vejledningspligt i forbindelse med en ansøgning efter miljøvurderingslovens § 18, samt skitserer nogle af de dilemmaer, som myndigheden og ansøger ofte bliver stillet overfor i screeningsituationen.

Miljøvurderingslovens krav til en screeningsafgørelse

En ansøgning om screeningsafgørelse om, hvorvidt et bilag 2-projekt er miljøvurderingspligtigt, skal træffes på baggrund af bygherres ansøgning, jf. miljøvurderingslovens § 21, stk. 1.

Miljøvurderingslovens § 19, stk. 1, opstiller minimumskrav til bygherres ansøgning. Ansøgningen skal indeholde:

  • oplysninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet efter lovens bilag 5, og
  • tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevante for det konkrete projekt[2].

Det fremgår endvidere af miljøvurderingslovens § 19, stk. 2, at ansøgningen tillige kan indeholde en beskrivelse af det ansøgte projekts særkender eller af de foranstaltninger som bygherre påtænker at bringe i anvendelse til at undgå eller nedbringe væsentlige skadelige miljøpåvirkninger.

De ovenfor beskrevne minimumskrav er specificeret i miljøvurderingsbekendtgørelsens[3] bilag 1, der indeholder ansøgningsskemaet, der skal anvendes, når der ansøges om en screeningafgørelse for et projekt anført på lovens bilag 2.

Såfremt bygherre i sin ansøgning har angivet de beskrevne minimumsoplysninger, skal myndigheden træffe en screeningafgørelse på dette grundlag.

Miljøvurderingsmyndigheden kan derfor alene indhente supplerende oplysninger fra bygherre til brug for screeningsafgørelsen, hvis ansøgningen ikke indeholder de afkrævede minimumsoplysninger på ansøgningstidspunktet. I den situation er myndigheden forpligtet til at vejlede bygherre om, hvilke minimumsoplysninger der mangler i den indsendte ansøgning. Myndigheden kan derimod ikke indhente supplerende oplysninger eller afkræve undersøgelser/beregninger fra bygherre, hvis ansøgningen allerede indeholder de i loven krævede minimumsoplysninger for på den måde at få afklaret eller elimineret tvivlsspørgsmål om, hvorvidt projektet vil medføre en væsentlig påvirkning på miljøet eller ej.

Hvis bygherre derimod på eget initiativ i forbindelse med ansøgningen har valgt at indsende oplysninger, der ligger ud over minimumskravene, fx en støjrapport eller lugtberegninger, skal myndigheden dog inddrage disse oplysninger i sin screeningafgørelse.

Myndighedens screeningsafgørelse

Myndigheden skal anvende kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, når der skal træffes afgørelse i screeningsagen. Myndigheden skal også inddrage nødvendig miljøekspertise i myndigheden, og i det omfang det er relevant eller nødvendigt anvende sit generelle kendskab til miljøforhold.

En screening skal gennemføres på grundlag af bygherres oplysninger og myndighedens viden om miljøforhold. Hvis det ikke på baggrund af en ansøgning, som opfylder miljøvurderingslovens minimumskrav, er muligt at udelukke, at et projekt vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, skal myndigheden træffe screeningafgørelse om, at projektet er miljøvurderingspligtigt[4].

I forbindelse med screeningen må myndigheden ikke kræve supplerende oplysninger, som går ud over minimumskravene. Kræver myndigheden yderligere oplysninger i en sådan situation, vil de yderligere krav til oplysninger få karakter af en påbegyndt miljøvurdering. Natur- og Miljøklagenævnet har i en række sager taget stilling til dette, bl.a. fandt nævnet at myndighedens indsamling af yderligere oplysninger lå ud over, hvad der med rimelighed kunne kræves i forbindelse med en screeningafgørelse[5]. Det er i denne forbindelse heller ikke muligt for myndigheden helt at udskyde beskrivelsen eller vurderingen af et projekts miljømæssige indvirkninger[6], da myndigheden dermed ikke kan sikre, at samtlige potentielle miljøpåvirkningerne er belyst i tilstrækkeligt omfang på det tidspunkt, hvor der træffes screeningsafgørelse.

Proceskrav til myndighedens screeningafgørelse

Hvis en ansøgning opfylder minimumskravene, har miljøvurderingsmyndigheden pligt til at træffe screeningsafgørelse i sagen inden for 90 dage.

Udkast til screeningafgørelse skal sendes i høring hos berørte myndigheder, jf. miljøvurderingslovens § 35, stk. 1, nr. 1. I nævnspraksis er det endvidere antaget at væsentligt og individuelt berørte borgere ligeledes skal høres om udkast til screeningafgørelse.

Myndigheden skal give de berørte myndigheder og parter en passende tidsfrist til at afgive høringssvar, jf. miljøvurderingslovens § 35, stk. 4. En passende tidsfrist vil i de fleste tilfælde være 14 dage, men i særlige tilfælde kan denne frist udvides eller forkortes såfremt dette kan begrundes i den konkrete sags omstændigheder.

Efter høring af berørte myndigheder og parter offentliggøres screeningafgørelsen, jf. miljøvurderingslovens § 36.

Mellem vejledningspligt og krav om screeningafgørelse

Den generelle vejledningspligt tilsiger, at myndigheden så vidt muligt skal hjælpe ansøger med at opfylde lovens krav. Dette indebærer, at myndigheden vejlede ansøger om kravene til de oplysninger, der skal foreligge i forbindelse med ansøgningen, samt i det omfang det er muligt vejlede ansøger om hvilke forventede miljøpåvirkninger af det ansøgte projekt, der sandsynligvis resulterer i et krav om miljøvurdering af det ansøgte projekt.

Denne pligt må antages også at indebære, at ansøger bl.a. får vejledning om muligheden for at tilpasse det ansøgte projekt på en sådan måde, at miljøvurdering af projektet ikke længere er nødvendig. Det er dog ikke myndighedens opgave eller pligt at anvise bestemte ændringer/forslag til ændringer af det ansøgte projekt, som kan medføre, at væsentlige miljøpåvirkninger kan udelukkes.

Dette forudsætter dog, at ansøger selv er indstillet på at ændre det ansøgte projekt på en sådan måde, at projektets påvirkninger undgås, forebygges eller nedbringes på et acceptabelt niveau. Ønsker ansøger ikke at ændre det ansøgte projekt, må myndigheden træffe screeningafgørelse på det foreliggende grundlag. Det er væsentligt at myndigheden i sådanne tilfælde sikrer sig, at foranstaltninger, som ansøger påtænker at iværksætte, er tiltag, som ansøger selv råder[7] over og/eller ikke er begrænset rent lovgivningsmæssigt i at udnytte eller ændre[8].

Over for den vejledning, som er beskrevet ovenfor, er der en række andre situationer, hvor myndigheden overskrider grænserne for vejledningspligten. Dette kan være en situation hvor myndigheden i strid med miljøvurderingslovens regler indhenter eller afkræver ansøger supplerende oplysninger i en screeningsproces for at få afklaret, om projektet vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Som udgangspunkt er det antaget i flere klagenævnsafgørelser, at såfremt oplysninger i en ansøgning ikke kan føre til en udelukkelse af en eller flere væsentlige miljøpåvirkninger skal myndigheden træffe screeningafgørelse om miljøvurderingspligt. Det må ligeledes antages at myndighedens krav om forelæggelse af f.eks. en støjredegørelse med henblik på at afklare, om der er kan forventes en væsentlig miljøpåvirkning vil være en overskridelse af miljøvurderingslovens regler.

Såfremt myndigheden i strid med loven indhenter supplerende oplysninger, og således træffer afgørelse om at tillade et projekt uden miljøvurdering, vil det endvidere kunne resultere i, at offentligheden ikke inddrages eller høres forud for afgørelsen. Offentligheden vil derimod alene blive informeret om projektet, når myndigheden træffer screeningafgørelse om ikke-miljøvurderingspligt, hvilket betyder, at offentligheden ikke – som den ellers ville have haft adgang til, hvis der var blevet gennemført en miljøvurderingsproces i overensstemmelse med reglerne – vil have mulighed for at påvirke indholdet i både vurderingen og udformningen af projektet ifm. den offentlige høring.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os:

Sophie Rex Hultquist – sorh@cowi.dk / 56 40 39 68

Ulf Kjellerup – ukj@cowi.dk / 56 40 29 64

 

 

[1] Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

[2] Dette indebærer i praksis en inddragelse af andre miljøkonsekvensvurderinger, der allerede er gennemført eller vurderinger efter habitatreglerne/vandområdeplanlægningen

[4] Se eksempelvis NMK-34-00592, hvor klagenævnet fastslog, at såfremt der er behov for en mere indgående undersøgelse for at foretage den fornødne vurdering, taler det for, at der bør foretages en miljøvurdering.

[5] MAD2001.779

[6] NKN-97-33/200-0645

[7] Dette kunne f.eks. være en ændring af det ansøgte vejprojekts linjeføring.

[8] Se som eksempel på en tilsidesættelse af denne forpligtelse Trafik-, bygge- og boligstyrelsens afgørelse af 11. august 2017 om udvidelse af Aarhus-Skanderborg motorvejen, hvor en screeningafgørelse bl.a. var betinget af ansøgers etablering af støjdæmpning på tredjemands ejendom, j.nr. TS21302-0001.

Skriv et svar

%d bloggers like this: